Grundejerforeningen Glenshøjparken

Referat af bestyrelsesmøde d. 23/10-2013

Tilstede: Johnny, Birthe, John, Ole og Ulrik
Fraværende: Jean Paul

  1. Bank
    Vi skal nu betale 300 kr. pr. år for, at have vores konto i Danske Bank, hvilket bestyrelsen mener er dyrt, set i forhold til hvor mange penge vi har stående.
    Der er undersøgt med Vestfyns bank, og de tager også kr. 300,- pr. år.
    Ulrik har foreslået Totalbanken, som han selv benytter til foreninger og firma. Her er der ingen gebyrer, hvis man har tilknyttet E-boks.
    Ulrik undersøger nærmere med henblik på at få oprettet E-boks, og tager kontakt til Totalbanken med henblik på, at få bekræftet at det vil være gratis for grundejerforeningen, at have konto i Totalbanken.
    Der er enighed i bestyrelsen om, at give kassereren fuldmagt til at skifte bank.

  2. Nabohjælp
    Nabohjælpe skiltet er sat op, og det kostede knap 2000 kr.
    Der har været forespørgsel fra beboere om, man kan få fat i nabohjælpskiltene til, at sætte på postkassen/huset.
    Dette kan gøres ved, at tilmelde sig nabohjælp på deres hjemmeside. Dette er gratis, og det er op til folk selv, hvor meget man vil benytte selve systemet.

  3. Genbeplantning af vænge 4 og 5
    Ole har snakket med Arne Jacobsen om træer, og har fået et par bud på, hvad det kunne være.

    Flg. forslag blev diskuteret:
    • Røn
    • Hvidtjørn
    • Lille Lind
    • Kugleakasie
    • Glansbladet tjørn
    • Søjletulipan
    • Pyramidepoppel
    • Søjlebøg
    • Japansk kirsebærtræ
    • Pæretræer
  4. Der blev snakket om hvorvidt, der skal plantes ens træer i de to vænger, hvor der førhen var to slags træer i hvert af de to vænger. Det blev vedtaget, at holde fast i 2 slags træer i hvert af de to vænger, så de skiller, der hvor vængerne knækker, ligesom den tidligere beplantning.

    Der blev valgt flg. træer:

    • Vænge 4 op ad bakken: Søjletulipan
    • Vænge 4 efter knækket: Glansbladet tjørn
    • Vænge 5 i forlængelse af stamvej: Lille Lind
    • Vænge 5 op ad bakken: Søjlebøg

    Det blev besluttet, at vi var villige til at bruge omkring 25.000 kr. på det i år. Hvis det hele kan laves inden for dette budget, bliver det sat i gang med det samme, ellers bliver der lavet det, som vi kan kan nå inden for budgettet, og så må resten må vente til næste år.

    Der blev også talt om, at der er træer i de andre vænger som trænger til udskiftning, og de vil også blive udskiftet som led i beplantningen af vænge 4 og 5, men dette vil først ske efter vænge 4 og 5 er genbeplantet.

     

    Eventuelt
    Der var ingen punkter til eventuelt.