Referat af bestyrelsesmøde d. 23/08-2012
- Detaljer
-
Publiceret Lørdag, 08 september 2012 23:23
Tilstede: Ole, Johnny, Jean-Paul, John og Ulrik
- Orientering fra kassereren vedr. status og regnskab
Alle kontingent er betalt fra alle husstande for 2010, 2011 og 2012 efter Ole har lavet en del fodarbejde for at få det i hus.
Aktuel status er:
Konto i Danske Bank kr. 52.029,66
Kassebeholdningen: kr. 555,50
- Ejerforeningen (husene nr. 2 – 14) i Grundejerforeningen
Ole har snakket med Anders Stokholm (nr. 12), som er formand for den lille ejerforening for husene nr. 2-14. Han vil gerne have tilskud til driften af deres græsslåning, og at alt kommunikation til ejerforeningen skal gå gennem ham.
Det er blevet foreslået at grundejerforeningen skal give et tilskud til ejerforeningen, for vedligeholdelse af de grønne område i forbindelse med husene.
Dette var der ikke tilslutning til, da der også er andre grønne områder uden for matriklerne, som skal holdes af de enkelte grundejere.
Argumentet er også, at vi er i et fællesskab, hvor vi alle skal betale til, at det hele bliver holdt. Dette er uanset hvor man fysisk bor i Glenshøjparken.
Grundejerforeningen kan være behjælpelig med kommunikationen med kommunen vedr. vedligeholdelse af de grønne områder i forbindelse med ejerforeningen. Det blev ligeledes nævnt, at det kunne være fint, hvis ejerforeningen mødte op på generalforsamlingen, og måske fik en repræsentant i bestyrelsen.
- Orientering om opfølgning på foreningens møde med Hanne Pedersen Vej og trafik i juli måned.
Ole har snakket med hende og fulgt op på nogle ting
- Kantstenene ud til stamvejen. Er blevet sprøjtet, men ikke stykket fra vænge 1 og op til ABC. Noget af det skal måske sprøjtes igen.
De sender måske en fejemaskine ned og fejer igen, for vi har tidligere fået at vide, at vi er klassificeret i samme standard som ved snerydning, dermed bliver der ikke fejet.
Vi afventer en tilbagemelding fra Hanne Pedersen i forbindelse med at hun skulle rundt og besigtige.
Afkantning af græsset i langs fortovet vil hun også kigge på, hvem der skal gøre det.
- Træfældning i vænge 4 + 5
Hvis økonomien rækker, bliver det hele fældet i dette efterår. Det forudsætter, at der er opbakning fra beboerne til at hjælpe med at få hugget grene m.m. til flis og smidt i containere. På den måde, kan udgifterne holdes nede.
Den umiddelbare plan herefter er så afhængig af økonomien, men udgangspunktet er, at vænge 5 bliver plantet i 2013, og vænge 4 i 2014.
- Eventuelt
- Underskrive papirer til Danske Bank
Der har været noget forvirring omkring, hvordan adgang til banken skulle strikkes sammen, og den løsning som banken mente vi skulle have, kunne ikke lade sig gøre alligevel. De vil dog stadig have underskrift på en fuldmagt, som hele bestyrelsen skulle skrive under på, men det dokument er blevet væk i alt dokumentforvirringen. Papiret skaffer Ole en ny kopi af fra banken, og det bliver underskrevet til næste møde.
Den nye opsætning af banken er, at formanden og kassereren har adgang til netbanken.
- Vedligeholdelse af det grønne område i vænge 2:
Det må være grundejerforeningens ansvar, at træerne og buske blive beskåret. Der er specifikt problemer med nogle brombærbuske og egetræer i vænge 2.
Vi hører kommunen om det er noget de vil tage sig af, men hvis grundejeren selv vil tage hånd om det, bakker bestyrelsen op om det.
- Forsikring på legepladser
Assens kommune har en forsikring, der dækker en evt. legeplads som grundejerforeningen vil stille op. Dette skal undersøges nærmere, hvis det på et senere tidspunkt bliver aktuelt med en legeplads.
- Info fra hjemmesiden
Ole vil gerne have referater, nyheder m.m. omdelt til de husstande, der ikke har mailadresse.
Han påtager sig gerne opgaven, at dele dem rundt og bestemmer også selv i hvilket omfang det skal gøres.