Det er tid til den årlige opkrævning af kontingent for grundejerforeningen og den ordinære generalforsamling, der traditionen tro bliver afholdt på Glamsbjerg Hotel.
I år er bestyrelsesmedlem Henrik Vestergaard på valg, og han har valgt at genopstille. Derudover er vores formand Morten Kjærhus på valg, og han genopstiller ikke, da han har solgt sit hus. Af samme grund, skal vi have fundet en ny suppleant, da den nuværende er Christina Kjærhus, som er Morten kone.
Det betyder, at vi kommer til at mangle et par nye folk i vores bestyrelse. Vedtægterne siger, at man så vidt muligt, skal tilstræbe at have et medlem i bestyrelsen fra hvert af de fem vænger, hvorfor bestyrelsen gerne vil opfordre beboere i vængerne 1 og 3 til at overveje, om der ikke var nogen her, der vil stille op til bestyrelsen i grundejerforeningen.
Indkaldelse til generalforsamling og detaljer om kontingentindbetaling findes herunder.