Vi er midt i en svær tid som berører os alle. Midt i alt dette skal vi stadig have det hele til at hænge sammen, og noget der minder om en hverdag til at fungere.
Det betyder også, at vi skal indkalde til generalforsamling i Grundejerforeningen Glenshøjparken.
Iflg. vedtægterne skal den holdes i løbet af april måned, men det kan under de nuværende forhold ikke lade sig gøre, så derfor har en enig bestyrelse valgt at udskyde generalforsamlingen til tirsdag d. 26. maj 2020.
Dette håber vi selvfølgelig, at vi har opbakning til fra grundejerforeningens medlemmer.
Udover indkaldelse til generalforsamling er det også blevet tid til betaling af kontingent og bekræftelse på, at de data vi har stående på jer, stadig er korrekte. Der er husstandsomdelt et brev, hvor der bl.a. står de oplysninger vi har om jer.
Er disse ikke korrekte, modtager vi gerne en mail med de rigtige oplysninger.
Husk at holde afstand, vaske hænder grundigt og passe rigtig godt på hinanden.
Fortsat god påske til jer alle sammen – hver for sig – fra bestyrelsen